Som en inspirerende varm brise midt på vinteren fokuserer jeg denne gang energien på en destination ca. 3000km syd for Danmark. Det har ikke meget at gøre med Skandinavien, men det har det så alligevel, for i bjergene øst for Malaga, kun 7km fra Middelhavet, ligger der en lille hvidkalket andalusisk landsby med et dansk galleri.
Jeg har boet i Andalusien i Sydspanien siden 2001, og jeg kan varmt anbefale området øst for Malaga på den sydspanske solkyst, for dem der gerne vil opleve det autentiske Andalusien, der endnu ikke er forvandlet til ukendelighed af turisme, blinkende neonlys og tætpakkede strande.
Hvis du gerne vil opleve det daglige liv i en lille hvidkalket andalusisk landsby, naturskønne vandreture i storslåede bjerglandskaber og alligevel kun være 5 – 15km fra dejlige sandstrande og et internationalt natteliv, så tag mod øst til Frigiliana, når du lander i Malaga.
Jeg har boet i Andalusien i Sydspanien siden 2001, og jeg kan varmt anbefale området øst for Malaga på den sydspanske solkyst, for dem der gerne vil opleve det autentiske Andalusien, der endnu ikke er forvandlet til ukendelighed af turisme, blinkende neonlys og tætpakkede strande.
Hvis du gerne vil opleve det daglige liv i en lille hvidkalket andalusisk landsby, naturskønne vandreture i storslåede bjerglandskaber og alligevel kun være 5 – 15km fra dejlige sandstrande og et internationalt natteliv, så tag mod øst til Frigiliana, når du lander i Malaga.
Kunstnerbyen Frigiliana | Danske Kunstnere
|
|
|
"Frigiliana er en smuk palet, som den ligger der midt imellem avocado-, mandel- og oliventræer", siger billedkunstneren Søren Kent, som i mange år har delt sit liv mellem et gammelt fiskerhus i Gudhjem på Bornholm og et charmerende pueblohus i Frigiliana i Andalusien.
Det er ikke tilfældigt at den smukt beliggende, hvide andalusiske landsby, Frigiliana, fik et danskejet galleri i foråret 2004. Af flere forskellige årsager, bl.a. lyset, har byen tiltrukket kunstnere fra mange steder i verden og heraf en god håndfuld skandinaviske.
Nogle af kunstnerne rejser frem og tilbage mellem deres skandinaviske hjemland og Spanien, og nogle af dem bor permanent i Andalusien, hvor de således skaber et godt bagland for ”Galeria Krabbe” i Frigiliana, som dagligt ledes af billedkunstneren Caroline Krabbe, datter af to af galleriets faste kunstnere; maleren Arne Haugen Sørensen og keramikeren Dorthe Krabbe.
Om Frigiliana siger Billedkunstneren Arne Haugen Sørensen; "Når jeg har været væk fra byen et stykke tid, og igen kommer op ad de krogede gader, kan jeg næsten ikke tro, at det er sandt, at noget så smukt eksisterer. For en kunstner er den som en frugtbar sindstilstand, der varer ved. Et af de få langsomme steder i verden, og kunst er langsom".
"Det jeg kan lide ved Frigiliana, siger multikunstneren Leif Sylvester Petersen, kendt fra musik, film, tv og billedkunst, er beliggenheden for foden af bjergene, tæt ved vandet, samt blandingen af spaniere og andre fastboende og selvfølgelig de smukke gamle huse. . . Der er noget stort og voldsomt over Spanien, som får livet og døden til at synes tættere på. Når det er varmt, så er det varmt, og når det regner og blæser, så er det voldsomt og helt 100 procent. Der er en slags ”sandhedens time” over Spanien, ligesom der er i et golfkølleslag og når du maler et maleri.
Billedkunstnerne er ikke de eneste danske pinger, der har forelsket sig i området øst for Malaga, således har både Thomas Helmig og Peter A.G. andalusiske feriehuse i en radius af 15 - 20km fra Frigiliana.
Lidt mere om Frigiliana
Landsbyen Frigiliana ligger i Nationalparken Sierra Almijara i Andalusien, Spanien. Landsbyen er udgangspunkt for mange vandreture i bjergene.
Det er den mauriske kultur, der virkelig gav landsbyen sin nuværende form, da den voksede op omkring den lille landsby, der stammer fra det niende og tiende århundrede. På det tidspunkt tilhørte Frigiliana Granadas kongerige, og landsbyens økonomi var baseret på produktion af olie, rosiner, figner og silke fra silkeorme.
Den øvre del af byen er dannet af et indviklet layout af smalle gader og stræder med mange attraktive hængende altaner med farvestrålende blomster. Stejle, brostensbelagte passager, undertiden med trin, fører til Mudéjar distriktet - det bedst bevarede område med maurisk arkitektur i hele Andalusien.
Det er den mauriske kultur, der virkelig gav landsbyen sin nuværende form, da den voksede op omkring den lille landsby, der stammer fra det niende og tiende århundrede. På det tidspunkt tilhørte Frigiliana Granadas kongerige, og landsbyens økonomi var baseret på produktion af olie, rosiner, figner og silke fra silkeorme.
Den øvre del af byen er dannet af et indviklet layout af smalle gader og stræder med mange attraktive hængende altaner med farvestrålende blomster. Stejle, brostensbelagte passager, undertiden med trin, fører til Mudéjar distriktet - det bedst bevarede område med maurisk arkitektur i hele Andalusien.
Sightseeing og Aktiviteter i Frigiliana Området
Du bliver aldrig helt færdig med at udforske Frigiliana.
|
Der er masser af små butikker med kunsthåndværk.
|
Masser af muligheder for vandreture og trekking i bjergene.
|
Grotterne i Nerja
|
Internationale restauranter i Nerja
|
Festivaler med optog i gaderne.
|
Dejlige strande.
|
Torrox Tours sælger ture online til Alhambra Palace i Granada, Ronda, Gibraltar og Alpujarra Mountains.
(Sitet er på engelsk.)
(Sitet er på engelsk.)
Sådan kommer du til Frigiliana
|
Du finder en flybillet til Malaga til dig og dine.
(Linkene til højere er ment som en hjælp, men du kan også bare google "billige flybilletter til Malaga" og se, hvad du kommer op med.) Du lejer en bil i Malaga lufthavn, eller tager en taxa udenfor lufthavnen (ca. 60 EUR hver vej). Der er ca. 58km og køreturen tager en lille time. Der er motorvej indtil 5km fra Frigiliana. Det er mere økonomisk at leje en bil, da du så har transport hele ferien. Hvis du lejer et feriehus, så har du i de fleste tilfælde brug for en bil, da de er landligt beliggende. Hvis du ikke har lyst til at køre og enten lejer et byhus eller booker et hotel, så må du tage taxi eller en bus de 7km til kysten fra Frigiliana. |
Feriehuse i Frigiliana
Frigiliana | 4 Personer | 2 Soverum | Pool | Strand: 6,5km | Landsby: 2,5 | fra DKK 3.947
Frigiliana | 4 Personer | 2 Soverum | Strand: 8km | Landsby: 1,5km | fra DKK 3.247
Frigiliana | 4 Personer | 2 Soverum | Pool | Strand: 11km | Landsby: 3km | fra DKK 3.388
Frigiliana | 6 Personer | 3 Soverum | Pool | Strand: 7,5km | fra DKK 3.701
Frigiliana | 6 Personer | 3 Soverum | Pool | Strand: 8km | fra DKK 3.664
Frigiliana | 6 Personer | 3 Soverum | Byhus | Hav og Bjergudsigt | Strand: 7km | fra DKK 2.979
Frigiliana | 8 Personer | 4 Soverum | Pool | Strand: 7km | Landsby: 1,5km | fra DKK 9.107
Hoteller i Frigiliana By
Apartamentos Rosamarina | Hotellejlighed | 24-timers Reception | I hjertet af Frigiliana
Villa Frigiliana Hotel | Hotel | Wifi | Pool | 24-timers Reception | I hjertet af Frigiliana
Hospederia el Caravansar | Bed & Breakfast | 24-timers Reception | I hjertet af Frigiliana
Hotel i Frigilianas Bjerge
La Posada Morisca | Dobbeltværelser med Brændeovn, Terrasse, Bad & Minibar | I bjergene ved Frigiliana
Besøg Acebuchal "Pueblo el Fantasma" (Spøgelsesbyen)
Acebuchal ”Pueblo el Fantasma” Spøgelsesbyen.
I bjergene mellem Compèta og Frigiliana i Nationalparken ”Sierra de Tejeda” løber der en uasfalteret bjergvej ned i dalen hvor en hvid nyrenoveret landsby ligger mellem oceaner af fyrretræer.
Det er ”den forsvundne by”, ”den glemte by”, ”den forladte by” eller ”Pueblo el Fantasma” som spanierne kalder "Spøgelsesbyen".
For bare 15 år siden lå landsbyen uddød, forfalden og forladt, og sådan havde det været siden 1949.
Det er ”den forsvundne by”, ”den glemte by”, ”den forladte by” eller ”Pueblo el Fantasma” som spanierne kalder "Spøgelsesbyen".
For bare 15 år siden lå landsbyen uddød, forfalden og forladt, og sådan havde det været siden 1949.
Der florerer mange historier om Acebuchal. Den historie, der oftest fortælles er, at det var der modstandsbevægelsen, der kæmpede mod Franco, gemte sig, og at de, der undslap med livet i behold, blev jaget ud af byen af Francos mænd. Andre fortæller, at byen blev forladt, fordi beboerne blot ønskede mere komfort og et bedre liv. Fakta er at landsbyen kun bestod af ruiner indtil 1998, hvor Virtudes og Antonio “El Zumbo” vendte tilbage for at gøre en drøm til virkelighed.
Acebuchals historie.
El Acebuchal blev oprindelig bygget i midten af 1700-tallet, men arkæologiske fund fra den iberiske kultur samt romerske og arabiske mønter indikerer at der fandtes en boplads, hvor Acebuchal ligger nu, længe før den tid.
Det daglige liv i Acebuchal før den spanske borgerkrig roterede stort set omkring produktionen af trækul og kalksten samt husdyrbrug. Desuden var Acebuchal mødepunktet for ”rejsende handelsmænd” fra de nærliggende landsbyer...Torrox, Frigiliana og Nerja, der læssede deres mulddyr op med fisk, grøntsager og frugt, som de transporterede over bjergene til landsbyerne Fornes og Jallena tæt på Granada. Her solgte eller byttede de deres produkter og bragte mel og andre varer med tilbage. Acebuchal var stedet hvor mændene lod deres mulddyr hvile, mens de selv fik en bid brød og en anislikør...og selvfølgelig udvekslede rejseerfaringer.
Derfor blev byen forladt
I den lokale bar, som findes den dag i dag...omend i renoveret stil, er det Antonio Garcia Sànchez, der står bag baren. Det er hans forældre, Virtudes og Antonio, der i 1998 vendte tilbage for at fuldføre drømmen om at genopbygge Acebuchal. Den unge Antonio er kun 28 år, men han kan alligevel fortælle historien om Acebuchal.
- Landsbyen har altid været en del af min families liv, fortæller han, - de har aldrig opgivet drømmen om at vende tilbage. Min bedstefar blev født her, og min mor har taget mig med hertil utallige gange gennem min barndom og fortalt mig, hvilket hus min bedstefar blev født i o.s.v.
Jeg spørger til alle de rygter, der rumsterer rundt om stedet.
- Folk kalder byen mange forskellige navne, siger Antonio, - spanierne kalder Acebuchal ...Pueblo el Fantasma...spøgelsesbyen, fordi den har ligget øde og forladt i næsten 50 år. Beboerne forlod byen i 1949 på grund af Franco, som indførte den lov, at landsbyboerne måtte opholde sig i landsbyen om dagen, men de skulle forlade byen inden det blev mørkt...med andre ord, de måtte skaffe sig et andet sted at bo om natten...Dengang var der ingen, der havde biler, beboerne måtte gå fra Frigiliana, Comèta eller Torrox hele vejen til Acebuchal hver morgen og hele den lange vej tilbage igen om aftenen...fordi de havde jo stadig deres husdyr og deres grøntsager at passe i landsbyen....
På spørgsmålet om hvorvidt beboerne var modstandsfolk eller hjalp modstandsbevægelsen, svarer Antonio: - De var bare meget, meget fattige bønder. Hvis de havde været aktive mod Franco eller havde støttet modstandsbevægelsen, så var de blevet slået ihjel. Grunden til at Franco forbød dem at opholde sig der om natten, var at der foregik konstante kampe mellem Guardia Civil og modstandsbevægelsen, som gemte sig i bjergene, og Guardia Civil ønskede at opnå fuld strategisk kontrol med området.
De konstante konflikter samt restriktioner, der blev pålagt beboerne i Acebuchal tvang dem tilsidst til at forlade deres landsby.
- Men alle tog et lille stykke af Acebuchal med sig i deres hjerter, fortæller Antonio, - og alle blev ved med at drømme om at vende tilbage til det sted, der havde været deres hjem.
Det nye Acebuchal.
Der skulle gå næsten 50 år, før nogle af beboerne vendte tilbage for andet end et kort visit og en tung nostalgisk følelse ved synet af den spøgelsesby, der engang havde været deres hjem. Men i 1998 blev det første hus færdigrenoveret, i 2003 fik byen elektricitet, i 2005 blev landsbyens gader færdigrenoverede og samme år, d. 25 juni, blev Acebuchal gen-indviet med den første messe i 50 år.
Det var Antonio el Zumbo og hans familie, der tog initiativet og størsteparten af husene er blevet meget nænsomt renoveret i traditionel rustik stil. De hvidskurede landsbyhuse ligger tæt sammen i de snoede brostensbelagte gader. Der er ofret opmærksomhed på de mindste atmosfæreskabende detaljer, og alle steder, hvor noget kan gro, er der plantet blomster og frodige grønne sukulenter. Den ældste Antonio og hans familie ejer ca. halvdelen af landsbyens huse, som nu kan lejes som ferieboliger. Det nye Acebuchal har flere små swimming pools, så feriegæsterne kan nyde en afkølende svømmetur.
Området er idyllisk, fredfyldt og perfekt for de, der bare ønsker at slippe væk fra den overfyldte kyst og det sofistikerede liv, men eventuelle besøgende må stille sig tilfredse med at være selvforsynende både når det gælder indkøb og aktivititer, fordi byen har kun én bar / restaurant og intet andet.
Området er ideelt for vandrere, naturelskere, læseheste, skribenter, malere og de, der bare elsker at sidde udendørs året rundt og nyde de naturskønne omgivelser. På den anden side set tager det kun en 15 minutters scenisk køretur at nå ind til Frigilianas restauranter og butikker.
Acebuchal er en mikroskopisk lille landsby, eller nærmere en samling huse, beliggende i en meget fredfyldt, smuk dal inde i National Parken... omgivet af duftende fyrretræer, timian og rosemarin...og byen er ikke længere forladt...den er genopstået og beboet.
Acebuchals historie.
El Acebuchal blev oprindelig bygget i midten af 1700-tallet, men arkæologiske fund fra den iberiske kultur samt romerske og arabiske mønter indikerer at der fandtes en boplads, hvor Acebuchal ligger nu, længe før den tid.
Det daglige liv i Acebuchal før den spanske borgerkrig roterede stort set omkring produktionen af trækul og kalksten samt husdyrbrug. Desuden var Acebuchal mødepunktet for ”rejsende handelsmænd” fra de nærliggende landsbyer...Torrox, Frigiliana og Nerja, der læssede deres mulddyr op med fisk, grøntsager og frugt, som de transporterede over bjergene til landsbyerne Fornes og Jallena tæt på Granada. Her solgte eller byttede de deres produkter og bragte mel og andre varer med tilbage. Acebuchal var stedet hvor mændene lod deres mulddyr hvile, mens de selv fik en bid brød og en anislikør...og selvfølgelig udvekslede rejseerfaringer.
Derfor blev byen forladt
I den lokale bar, som findes den dag i dag...omend i renoveret stil, er det Antonio Garcia Sànchez, der står bag baren. Det er hans forældre, Virtudes og Antonio, der i 1998 vendte tilbage for at fuldføre drømmen om at genopbygge Acebuchal. Den unge Antonio er kun 28 år, men han kan alligevel fortælle historien om Acebuchal.
- Landsbyen har altid været en del af min families liv, fortæller han, - de har aldrig opgivet drømmen om at vende tilbage. Min bedstefar blev født her, og min mor har taget mig med hertil utallige gange gennem min barndom og fortalt mig, hvilket hus min bedstefar blev født i o.s.v.
Jeg spørger til alle de rygter, der rumsterer rundt om stedet.
- Folk kalder byen mange forskellige navne, siger Antonio, - spanierne kalder Acebuchal ...Pueblo el Fantasma...spøgelsesbyen, fordi den har ligget øde og forladt i næsten 50 år. Beboerne forlod byen i 1949 på grund af Franco, som indførte den lov, at landsbyboerne måtte opholde sig i landsbyen om dagen, men de skulle forlade byen inden det blev mørkt...med andre ord, de måtte skaffe sig et andet sted at bo om natten...Dengang var der ingen, der havde biler, beboerne måtte gå fra Frigiliana, Comèta eller Torrox hele vejen til Acebuchal hver morgen og hele den lange vej tilbage igen om aftenen...fordi de havde jo stadig deres husdyr og deres grøntsager at passe i landsbyen....
På spørgsmålet om hvorvidt beboerne var modstandsfolk eller hjalp modstandsbevægelsen, svarer Antonio: - De var bare meget, meget fattige bønder. Hvis de havde været aktive mod Franco eller havde støttet modstandsbevægelsen, så var de blevet slået ihjel. Grunden til at Franco forbød dem at opholde sig der om natten, var at der foregik konstante kampe mellem Guardia Civil og modstandsbevægelsen, som gemte sig i bjergene, og Guardia Civil ønskede at opnå fuld strategisk kontrol med området.
De konstante konflikter samt restriktioner, der blev pålagt beboerne i Acebuchal tvang dem tilsidst til at forlade deres landsby.
- Men alle tog et lille stykke af Acebuchal med sig i deres hjerter, fortæller Antonio, - og alle blev ved med at drømme om at vende tilbage til det sted, der havde været deres hjem.
Det nye Acebuchal.
Der skulle gå næsten 50 år, før nogle af beboerne vendte tilbage for andet end et kort visit og en tung nostalgisk følelse ved synet af den spøgelsesby, der engang havde været deres hjem. Men i 1998 blev det første hus færdigrenoveret, i 2003 fik byen elektricitet, i 2005 blev landsbyens gader færdigrenoverede og samme år, d. 25 juni, blev Acebuchal gen-indviet med den første messe i 50 år.
Det var Antonio el Zumbo og hans familie, der tog initiativet og størsteparten af husene er blevet meget nænsomt renoveret i traditionel rustik stil. De hvidskurede landsbyhuse ligger tæt sammen i de snoede brostensbelagte gader. Der er ofret opmærksomhed på de mindste atmosfæreskabende detaljer, og alle steder, hvor noget kan gro, er der plantet blomster og frodige grønne sukulenter. Den ældste Antonio og hans familie ejer ca. halvdelen af landsbyens huse, som nu kan lejes som ferieboliger. Det nye Acebuchal har flere små swimming pools, så feriegæsterne kan nyde en afkølende svømmetur.
Området er idyllisk, fredfyldt og perfekt for de, der bare ønsker at slippe væk fra den overfyldte kyst og det sofistikerede liv, men eventuelle besøgende må stille sig tilfredse med at være selvforsynende både når det gælder indkøb og aktivititer, fordi byen har kun én bar / restaurant og intet andet.
Området er ideelt for vandrere, naturelskere, læseheste, skribenter, malere og de, der bare elsker at sidde udendørs året rundt og nyde de naturskønne omgivelser. På den anden side set tager det kun en 15 minutters scenisk køretur at nå ind til Frigilianas restauranter og butikker.
Acebuchal er en mikroskopisk lille landsby, eller nærmere en samling huse, beliggende i en meget fredfyldt, smuk dal inde i National Parken... omgivet af duftende fyrretræer, timian og rosemarin...og byen er ikke længere forladt...den er genopstået og beboet.
Kørselsvejledning:
Acebuchals hjemmeside kan besøges på webadressen: http://www.elacebuchal.es på spansk, tysk og engelsk
- Fra landsbyen Frigiliana køres ud af byen mod bjergene til den gamle Frigiliana/Torrox vej.
- Lige uden for landsbyen i et sving ses et skilt til højre, som fortæller at her starter National Parken. (Sierra de Tejeda).
- Efter et par kilometer ligger der et stort plasticdrivhus på højre hånd og lige efter det drejer en vej op i bjergene. Der står også et lille træskilt med ”El Acebuchal”.
- Der køres gennem Frigilianas ”Beverly Hills”...et villakvater i bjergene med store villaer, indtil det næste træskilt viser vej mod Acebuchal.
- Resten af vejen er skiltet. Den sidste kilometer er på uasfalteret vej - og pludselig dukker landbyen op nede i dalen.
Acebuchals hjemmeside kan besøges på webadressen: http://www.elacebuchal.es på spansk, tysk og engelsk
That's all folks!
Rigtig god fornøjelse!
Rigtig god fornøjelse!
RSS Feed
