Drømmer du om en hvid nostagisk jul? Sneen kan vi ikke garantere, men idyl og nostalgi er tilgængeligt i lange baner. Her kan du slippe din bløde plet for "landlig Morten Korch idyl" ud af skabet, imens du dækker op til mellem 10 - 40 personer til julemiddagen eller julefrokosten. Der er ingen stress for gæsterne med at pakke julegaver sammen juleaften eller næste morgen, for der er dejlige soveværelser til alle. Og ind imellem de dejlige julemåltider behøver familien ikke at sidde lårene af hinanden, for der er rigeligt at tage sig til inde og ude. De fleste huse har enten pool, spa, sauna, solarium eller whirlpool og nogle har flere af disse wellness features. Nogle huse har spillekonsol og alle har satellit-tv, DVD-afspiller, internet samt opvaskemaskine. Udenfor venter strand, skov og Mols Bjerge med frisk luft og mulighed for at komme af med nogle af de overskydende julekalorier i det idylliske Morten Korch landskab. | Nu var det måske på sin plads at sige "Glædelig Jul" og god fornøjelse, men vi, der har nogle år på bagen, ved, at livet sjældent er så enkelt. Der er altid en slange i paradis. I dette tilfælde er "slangen" det faktum, at disse skønne huse ofte er booket ud mere end et år ud i tiden. Du skal altså planlægge lidt langsigtet for at holde jul i "Nøddebro Præstegaard"! Men slaget er sandelig ikke tabt endnu!!! |
Hvad er ledigt julen 2013? Af vores udvalgte store feriehuse på Djursland er kun 4 ledige denne jul, hvilket kan ændre sig, mens du læser dette. Så hurtigt går det! Det er rigtig store huse, der er tilbage, med plads til 26 - 40 mennesker. Hvis du klikker på billederne til højre vil du blive sendt direkte til vores partnerside, hvor du kan få alle oplysninger og se om huset stadig er ledigt til jul eller måske for en lang julefrokost-weekend i december. Du kan også besøge vores side om store feriehuse på Djursland & Mols. Hvis du bare VIL have et feriehus denne jul, så kan du søge i hele Danmark herunder. Udfyld blot tidsrum og antal personer og se, hvad der dukker op. Denne jul gik du for eksempel glip af at holde jul på en renoveret mølle i Ebeltoft fra 1850'ne for 10 personer. Det er altså nu, du skal booke sommeren eller julen 2014...hvis du ikke vil stå med fletningerne i postkassen næste år! Glædelig jul og rigtig god hus-jagt! |